Restaurering 2026-2028

Vor Frelsers Kirke er et af Københavns mest markante bygningsværker og har siden indvielsen i 1696 været et vartegn for Christianshavn. Gennem bygningens over år 300 lange historie, er den løbende blevet restaureret og vedligeholdt, så dens særlige arkitektur og kulturhistoriske betydning kan bevares.

I løbet af kirkens lange historie har både kirkerum, interiør og selve kirkebygningen med det ikoniske tårn gennemgået løbende restaureringer. Tårnet blev gennemgående restaureret i 1840’erne hvor også det store elefantorgel blev restaureret. Omkring 100 år senere fra 1955-1956 blev kirkerummet og en del af interiøret – heriblandt også alteret fra 1720’erne – gennemgået og sirligt restaureret af konservatorer.

Tårnets skellet er opført i træ og har siden 1750’erne modstået det danske klima med regn, blæst og skiftende vejrforhold. Gennem tiden har det derfor været nødvendigt at udskifte dele af den spiralformede trækonstruktion. Ved den seneste store restaurering, som strakte sig fra 1991 til 1997, viste undersøgelser omfattende råd- og svampeskader i spirets bærende træværk samt alvorlige skader på kobberbeklædningen. Restaureringen udviklede sig dermed til en af de mest omfattende i kirkens historie, og hele spiralformen blev genskabt i nyt træværk, da den oprindelige konstruktion var stærkt angrebet af tømmersvamp.

Hele kobberbeklædningen blev fornyet som en tro kopi af den oprindelige, træværk blev udskiftet eller restaureret, og de forgyldte detaljer, gelændere og dekorative elementer blev nænsomt genskabt. Samtidig blev Kristusfiguren og globussen på toppen – den såkaldte “Frelsermand” – taget ned, restaureret og nyforgyldt, inden de i 1995 blev hejst på plads igen til stor begejstring for tusindvis af besøgende.

Selvom arbejdet først var helt afsluttet i 1997, blev spiret genindviet allerede den 17. marts 1996 af Prins Joachim, som – ligesom Frederik 5. før ham – besteg de 400 trin til toppen. Restaureringen kostede i alt 52 millioner kroner og sikrede, at Christianshavns mest kendte vartegn kunne bevares for kommende generationer.

I 2009 genåbnede Vor Frelsers Kirke efter 3 års restaurering af kirkerummet.
I denne proces blev alt inventar fra kirken fjernet, og kirkens gulv skulle funderes på ny – der blev gravet 1,5 meter ned under kirkegulvets plan. Her blev der støbt betondæk og fra det blev der hamret metalspyd ned i undergrunden indtil de ramte kirkens geologiske fundament – københavnerkalken. Det ligger 4-8 meter under kirken og den står Vor Frelsers Kirke nu på.

I samme ombæring blev mange kister rykket og flyttet ud fra den meget lave kirkekrypt, hvor der gennem tiden er blevet begravet mange mennesker. To af de eneste kister der blev genbegravet i Vor Frelsers Kirke var kisten med Grevinde Elisabeth Helene von Vieregg og hendes lille søn Frederik Gyldenløve, der oprindeligt blev begravet i kirken i 1704. Kirkens døbefont blev i sin tid skænket af Vieregg.

Ovenpå den nye betonkonstruktion blev der lagt nyt gulv af danske egetræsplanker. Træ, der oprindeligt blev plantet i 1807 efter englænderne havde ødelagt hele den danske flåde under Englandskrigene. De nyplantede egetræer skulle genskabe den danske konges stolthed, men træskibenes tid sluttede i mellemtiden. og nu er de såkaldte flåde-ege i stedet blevet til gulve i Vor Frelsers Kirke.

Kirkeinventaret, blandt andet de mange kirkebænke i træ der står helt tilbage fra åbningen i 1696, var blevet vredet skæve på det gamle gulv – men i denne proces blev de nænsomt rettet op og sat på plads. Vinduerne der lukker lys ind i det store kirkerum blev forsynet med indvendige fortsatsruder. Dette gør også, at støjen fra de omkringliggende veje bliver langt mindre fremtrædende for kirkegængere og besøgende. Kirkens hvælver blev hvidkalkede på ny, og de gamle, store lysekroner poleret grundigt.

Elefantorglets smukke facade i skåret træ – i sin tid skabt af billedskærer Christian Nerger – blev nænsomt sat i stand, og instrumentet spiller stadig med flere af de originale piber den dag i dag. Til genåbningen af Vor Frelsers Kirke i 2009 deltog Hendes Majestæt Dronning Magrethe.